Boozt lancerer nu sin såkaldte ReBoozt løsning, hvor kunderne kan købe og sælge brugt tøj, sko, tasker og andre livsstilprodukter. Det foregår på Boozt.comapp’en og løsningen er i første omgang tilgængelig i Danmark, Sverige og Norge, ligesom den modsat en række andre løsninger på markedet er gebyrfri. Det nye tiltag er en del af Boozt’s initiativer indenfor bæredygtighed, og ønsket om at forlænge levetiden på tøj og sko, der ofte nævnes som en af de store klimaudfordringer.
Risk Intelligence A/S offentliggjorde i går, at selskabet er helt oppe at køre med LandRisk Logistics, der er et sikkerheds- og overvågningssystem mod det stigende problem med tyveri af fragtgods på tværs af Europa. Dette er et vigtigt område for Risk Intelligence, da det åbner op for et nyt stort marked.
Asetek meddelte i går aftes, at en af selskabets nye kunder Razer har lanceret sin første all-in-one CPU-køler baseret på Aseteks vandkølingsteknologi. Razer er en stor aktør indenfor computerspilsverdenen, og selskabet designer, udvikler og sælger løsninger til spilentusiaster og professionelle gamere, herunder computere, mus, keyboards, headsets mv. samt altså nu også køleløsninger. Selskabet har base i både Singapore og USA, og er noteret på børsen i Hong Kong. Asetek, der selv er noteret på børsen i Oslo, gennemgår pt. en periode med en relativ volatil aktiekurs efter at selskabet måtte nedjustere sine 2021 forventninger for en lille måned siden, og daglige kursstigninger eller -fald på 10% eller mere er ikke unormalt fortiden.
Idogen AB Q3 rapport tirsdag den 26.10.21. Vi er HOST for live event kl. 11:30 Anmeld dig her:https://lnkd.in/e_3NQPvb
HC Andersen Capital har en #DigitalIR aftale med Boozt, Risk Intelligence A/S, Asetek og Idogen AB