Nyt i forhold til DSV – Global Transport and Logistics, NTG | Nordic Transport Group A/S og DFDS her til hvor morgen, hvor schweiziske Kuehne & Nagel (K&N) er ude med et stærkt regnskab for Q3 2021. Således mere end fordobles EBIT i kvartalet til CHF 789 mio. imod CHF 371 mio. i samme periode året før. Konsensus lå ifølge Refinitiv på CHF 683 mio., så altså en betydelig overraskelse. K&N udtaler samtidig at selskabet ikke ser ændringer i den nuværende situation med markant øget aktivitet i de kommende måneder.
Flügger group A/S: En af Flügger group A/S peers – hollandske Akzo Nobel kommer ud af Q3 2021 med et regnskab der på flere poster er en spids under forventningerne. Årsagen er ikke overraskende øgede råvareomkostninger og generelle udfordringer med forsyningskæderne som de fleste virksomheder kæmper med i større eller mindre grad fortiden. Flügger offentliggør sit regnskab for 1. halvår 2021/22 d. 15. december, der grundet forskudt regnskabsår dækker perioden april-oktober 2021.
DecideAct annoncerede i går kort før markedsluk, at selskabet har fået sin første kunde inden for luftfartsindustrien. Kunden er islandske Isavia, der er Islands nationale udbyder af lufthavn og luftfartstjenester. Isavia er 100% ejet af den islandske stat.
BioPorto A/S har her til morgen annonceret Neil A. Goldman, som deres nye Executive Vice President and Chief Financial Officer (CFO).
Neil Goldman, kommer fra Chembio Diagnostics, Inc. (NASDAQ:CEMI) (“Chembio”), hvor han var Executive Vice President og CFO, hvor han var med til at booste omsætningen og øge den institutional aktionærkreds.
HC Andersen Capital har en #DigitalIR aftale med DSV – Global Transport and Logistics, NTG | Nordic Transport Group A/S, DFDS, Flügger group A/S, DecideAct og BioPorto Diagnostics A/S