Den lille danske virksomhed Rovsing er måske en lilleput i børsmæssig sammenhæng, men med et forestående 30-års jubilæum, har den københavnske rum-virksomhed efterhånden nogle år på bagen. Jeg stævnede CEO Hjalti Pall Thorvardarson til en snak om hvad Rovsing egentlig laver og hvordan han ser på fremtiden.
Av: Morten Stokholm (Gjesteskribent)
Vil du give en kort introduktion til Rovsing?
-Kort fortalt laver vi testsystemer til satellitter. Vi servicerer store firmaer, som bygger satellitter og rumfartøjer til eksempelvis ESA, EU og Nasa, som vores kontakt for at levere Galileo 2nd generation og det er vores primære fokus – derfor har vi også udviklet egne produkter såsom vores “Solar Array Simulator” strømforsyning til simulering af solpaneler i rummet.
Når man skal bygge en satelit, er der omfattende formelle krav til, at den er testet grundigt igennem før opsendelse. Man kan sige den skal testes i alle tænkelige og utænkelige scenarier her på jorden i forskellige simuleringstests, før den kan sendes ud i rummet. Vores primære fokus er power delen – altså strømmen på satellitterne. Med vores teknologi, kan vi simulere hvordan strømpanelerne leverer strøm i rummet og dermed til endelig verificering. Vi kan samtidig også simulere hvad der kan gå galt, således hardwaren er gennemtestet. Simplificeret kan man sige vi tilbyder en stor, bred værktøjskasse til testning af både hardware og software til satellitter. Det er en lang proces med strenge formelle krav, som typisk tager flere måneder at komme igennem.
Det er altså en lille niche i en stor verden. Verden er, som Hjalti selv påpeger, meget afhængig af alle de respektive satellitter der hænger over os. Rovsing har da også giganter som Airbus, Boeing, ESA og NASA som kunder, men også en lang række kommercielle aktiviteter til private aktører; fælles for dem alle er avancerede satellitter deres primære område.
Hjalti nævner skræmmeeksemplet på dem der ikke går grundigt nok til værks i disse kritiske og uafhængige tests; Boing Starliners tur i rummet, som blev afbrudt pga. en softwarefejl, som gjorde de ikke kunne dokke til ISS. Det tog dem mere end et år at få rettet op på fejlen, og de fik omfattende kritik for ikke at gennemgå nok uvildige tests af deres software.
-For én ting er at du laver dine egne tests, men kommer der friske øjne på projektet, er der større sandsynlighed for at fejlene bliver identificeret tidligere. Det kan spare denne typer projekter rigtig mange penge, og omvendt koste enorme summer, hvis det ikke gøres grundigt nok.
Størstedelen af Rovsings omsætning kan relateres til ESA (European Space Agency), og som markedsledere på test equipment, fylder Rovsing en ikke uvæsentlig rolle i de europæisk ledede missioner. Da ESA er et projekt, der finansieres af medlemslandene, er der mange fondsmidler at søge; For hver krone Danmark poster i ESA, går 8 kroner tilbage til kommerciel udvikling, som f.eks. Kunne være Rovsings softwareudvikling.
Hvilken rolle spiller satellitter i ‘kritisk infrastruktur’ og i den grønne omstilling?
–Størstedelen af vores fælles viden omkring den grønne omstilling kommer faktisk fra satellitdata. Alt fra optimering af landbrugs processer, udrulning af vejnet og klassisk infrastruktur. Klimaforandringer og generelt rigtig mange store projekter, er baseret på, og helt afhængige af infrastrukturen af satellitter. Af samme årsag kan man se diverse stormagter opruste og prioritere dette i stigende grad. Hvis vi en dag slukkede alle satelitter, ville der ikke være mange ting der fungerede hernede på jorden; Rigtig mange områder er helt afhængig af satellitterne. Af samme årsag prioriterer EU selv at opbygge en kritisk satellit infrastruktur til navigation og kommunikation, så man ikke er afhængige af USA, Kina, Rusland, men kan stå på egne ben i god og solid infrastruktur. Eftersom satellitterne er en så væsentlig del af vores infrastruktur, oplever vi i Rovsing en tydeligt øget aktivitet i markedet over en årrække, sådan helt overordnet.
Under Coronaen oplevede mange virksomheder problemer i deres supply chain – Er Rovsing kommet helskindet igennem?
–Det har givet visse udfordringer, bl.a. på supply chain-delen, og at folk blev nødsaget til at arbejde hjemmefra, hvilket ikke altid har været helt optimalt. Når dét er sagt, oplever vi dog ikke, at det er gået ud over værdien for vores kunder; vi har ikke tabt omsætning, så selvom visse ting ikke var helt optimalt, er vi overordnet kommet godt igennem coronakrisen. Vi havde desuden dén fordel, at vi købte et stort varelager hjem i god tid. Vi har forecastet et par år frem bl.a. pga. gode kontrakter med vores kunder. Jeg synes vi er omstillingsparate og har dygtige medarbejdere, hvilket vores 26% vækst fra 2020 til 2021 påviser.
Hvordan ser du på børskursen på Rovsing kontra driften af virksomheden – er der sammenhæng?
–Helt overordnet har vi stort fokus på at levere dét vi lover; Vores ‘commitments’ er meget vigtige for os, så vores kunder kan vide sig sikre på, at vi levere på det aftalte. Selvom vi følte os godt forberedte på krisen, kan vi konstatere, at vi fik en kurslussing ligesom de fleste andre, så på nogen områder følger kursen ‘market sentiment’. Vi kan selvsagt ikke påvirke købsadfærden på markedet, men vi kan til gengæld bevare fokus på den lange bane, og levere på driften.
Hvorfor synes du man skal investere i Rovsing?
–Vi er en etableret spiller i en vækstende branche med øget betydning i vores samfund. Vores produkter giver konkret værdi for kunderne, vores teknologier udvikler sig hele tiden og vi er en væsentlig spiller på det voksende space marked.
Med en børsværdi på knap 38 mio. Danske kroner, er virksomheden langt fra at være en mastodont. Børskursen var i downtrend fra foråret 2017 helt frem til august 2020, hvor markedet pludselig fik øjnene op for, at virksomheden egentlig leverede gode tal på top- og bundlinje. Fra april 2020 til marts 2021 gik kursen fra bundniveauet omkring 35 kr pr aktie, til 127 og er siden i en konsoliderings fase og ligger i dag omkring kurs 78. Som aktionærer ser vi naturligvis på det kursmæssige potentiale og med P/S på 1,35 ligger vi tæt op ad omsætningstallet, der som Hjalti nævner, tegner godt for fremtiden. Der er markant volatilitet i en så relativ lille aktie, men det er svært at se kursen dale meget herfra og der er masser af potentiel upside, når vi ser på de makrokatalysatore, som CEO Hjalti er inde på, kombineret med en flot udvikling på top- og bundlinje over de seneste par år.
