MapsPeople er her til morgen ude med regnskab for tredje kvartal 2021, hvor total ARR vokser 40% y-o-y, og MapsIndoors vokser 63% y-o-y. ARR guidance ved udgangen af 2021 er nu DKK 41-45 mio. mod tidligere DKK 44,3 mio. som følge af usikkerhed om timing af større forventede aftaler. Læs mere her og tilmeld dig næste uges regnskabsevent: https://lnkd.in/e6YMPCaw
DS NORDEN: Dagbladet Børsen bringer her til morgen en artikel som igen sætter fokus på det forhold at specielt containerdelen indenfor transport og logistik er voldsomt presset af forsinkelser og flaskehalse, hvilket som bekendt også har betydet voldsomt stigende fragtrater. En af bieffekterne af dette pres er, at kunderne søger alternativer til containertransport, og bl.a. søger over imod tørlastrederierne som f.eks. DS NORDEN. Her er det specielt de såkaldte handysize skibe der kan fungere som alternativ eller supplement, og artiklen nævner specifikt Coca Cola som en af de selskaberne der har søgt den vej.
BioPorto A/S meddelte i går eftermiddags, at man har afholdt ekstraordinær generalforsamling med henblik på at indvælge fungerende CEO Peter Mørch Eriksen som medlem af bestyrelsen. Det blev samtidigt vedtaget, at der maksimalt kan udstedes warrants svarende til 10 pct. af selskabets aktiekapital. Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig med Christopher Lindop og John Patrick McDonough som henholdsvis formand og næstformand, medens Thomas Magnussen fratrådte som tidligere meddelt.
Tilmeld dig HCA Andersen event med BioPorto i morgen i forbindelse med selskabets Q3 regnskab. her:https://lnkd.in/esXt7QCZ
H+H International A/S offentliggjorde i sidste uge sit regnskab for Q3 2021 med en indsnævring af 2021 guidance i den øvre ende af intervallet, samtidig med at man annoncerede et nyt opkøb i Tyskland. Senere i dag kl. 12.30 har vi så ledelsen fra H+H International A/S igennem til en præsentation af tallene, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål til regnskabet og selskabet generelt. Tilmelding her: https://lnkd.in/e2bzk8Jh
ExpreS2ion Biotechnologies aflagde i går fremrykket Q3 regnskab, hvor der ikke var de helt store overraskelser i tallene. Alt fokus er på De kommende fase 2 data for Covid-19 booster vaccine. Vi afholder torsdag præsentation med ledelsen ovenpå rapporteringen, men fokus vil måske mere rettes mod nogen af de budskaber partneren Bavarian kom med på deres telekonference sidste uge. https://lnkd.in/enhh_7UP
HC Andersen Capital har en #DigitalIR aftale med selskaberne